Den Grønne ært

Rudersdal Børne kultur hus

Nisser & Dyr

(holdene er fordelt på flg huse og datoer.)  

Document-page-001.jpg
Endelig invitation-page-001.jpg
Endelig invitation-page-002.jpg
Endelig invitation-page-003.jpg
Endelig invitation-page-004.jpg
Endelig invitation-page-005.jpg
image[1].png

Illustration Casper Høg

image[5].png

ILLUSTRATION CASPER HØG

Detail 2

 

 

Noget om skovnisser og deres spidse røde huer

 

Inden du begynder på juleeventyret om de to små nisser Spurv og Flamme, er der et par ting, du har brug for at vide om skovnisser og deres spidse røde huer.

Som du sikkert allerede har regnet ud, bor skovnisser altid i en skov. De er MEGET sky og gør alt for at undgå kontakt med mennesker, - i modsætning til gårdnisserne, der fuldstændig har tilpasset sig livet sammen med os mennesker.

Skovnisser er ikke særligt store. En voksen nisse bliver sjældent højere end 37 cm, og en nyfødt nisse kan ligge i en stor tændstiks æske, indtil den får huen på!

Når et lille nyt nissebarn bliver født, står navnet skrevet på dets ryg med nissebogstaver. Det er KUN nisser, der kan læse det, og de skal være hurtige, for navnet forsvinder igen, så snart den lille nisse har fået den første tår mælk hos sin mor. Når man det ikke, forbliver nissen navnløs, og det kan skabe store identitetsproblemer senere i livet. Derfor er det af yderste vigtighed, at navnet bliver læst i tide.

Nissernes navne er aldrig tilfældige. Navnet fortæller både noget om nissens væsen, men også om den særlige egenskab hver enkelt nisse er født med.

Flamme er ni år gammel, og han hedder Flamme, fordi han har et iltert temperament og kan forvandle sig til en lysende ildkugle. Spurv er syv år gammel, og hun har fået sit navn, fordi hun et let som et fnug og kan forvandle sig til en lille skovspurv.

Selvom skovnisser ikke er så store, er de bomstærke. En voksen nisse har mindst dobbelt så mange kræfter som et menneske, og i gamle dage gik der rygter om, at der fandtes nisser så stærke, at de kunne rykke store træer op med rode. Der er nu aldrig nogen, der har set, så måske er det bare et rygte, nisserne selv har spredt…

Skovnisser bliver ofte meget gamle. Det er ikke usædvanligt for en nisse at blive over fire hundrede år. Alle nisser under 200 år kaldes ungnisser, og nisser bliver regnet for at være rene børn, indtil de er omkring 70 år gamle.

 

 

image[3].png

ILLUSTRATION CASPER HØG

 

 

Dér hvor skovnisserne bor, er det ALTID ordentlig vinter med bjerge af sne og rimfrost på træerne. Det er et held, for nissernes røde huer skal hænge ude i frostvejret i mindst tre døgn for at holde den spidse form, en skovnissehue nu engang skal have. I modsætning til gårdnissernes hængende huer skal skovnissernes stritte for at bevare deres magiske evner.

Tidligere troede man, at nisserne lavede deres egne huer, men i vore dage ved man, at huerne laves af De grønskæggede Nisser, der bor omme på den anden side af Jorden. De grønskæggede Nisser ejer, som de eneste i hele verden, en flok røde får, og det er ulden fra de får, der bliver brugt til skovnissernes røde huer.

Når en lille ny nisse bliver født, sendes et bud til de grønskæggede nisser for at hente huerne. Ravne og krager er de mest brugte bude, og de bliver rigeligt belønnet for deres store ulejlighed: Føde til en hel vinter i form af nødder og larver er ikke usædvanligt.

Til gengæld slipper nisserne billigt for selve huen. Den eneste betaling, de grønskæggede nisser får for at lave huerne, er det lille uldhjerte, som alle nissemødre bærer på deres bryst, mens de venter sig. Hjertet indeholder nissemødrenes kærlige tanker til deres små ufødte nissebørn, og for at nisserne aldrig skal glemme deres mors kærlighed, væves et par tråde fra hjerterne ind i deres røde huer. Derefter hænger de grønskæggede nisser hjerterne op i deres store sal, og det siges, at går man derind, fyldes hele ens sjæl af en stor og ubegribelig kærlighed!

De spæde nisser får deres røde huer få dage efter fødslen. Huerne er bitte små, men vokser i takt med nissens hoved. Først når nissen er fuldvoksen, holder huen op med at vokse.

Skovnissernes huer har den usædvanlige egenskab, at de kan skifte farve, så de passer til årstiden. Om foråret er huerne lysegrønne som nyudsprungne bøgeblade, om sommeren er de grønne som en græseng, hen på efteråret bliver de gyldne som løvfald, og først når vinteren sætter ind, begynder de at få deres oprindelige røde farve. Fra 1. december til den sidste dag i februar har huerne præcis den røde farve, som de havde fra begyndelsen.

På den tid af året, hvor huerne er røde, besidder de en usynlighedsmagi. Hvis nisserne vender deres huer en halv omgang, bliver de usynlige for alle andre end sig selv. Det er derfor, vi mennesker så sjældent ser en nisse, når vi går en tur i skoven.

På årets korteste dag, ca. tre uger inde i december, holder skovnisserne en MÆGTIG fest, hvor de synger sange til solen for at minde den om, at det snart er på tide, den vender tilbage.

Det er sådan cirka på samme tid, som vi mennesker fejrer jul!

Skærmbillede 2016-11-07 kl. 11.59.20.png